bylov aalstrup 1758

Bylov for Aalstrup

Oprettet 1758

Vi efterskrevne menige bymænd og naboer i Olstrup
Søren Peder Sørensen
Søren Ibsen
Niels Sørensen
Søren Jensen
Niels Jensen
Kirsten Hansdatter
Rasmus Mosballe
Morten Erichsen
Søren Hansen
Anders Pedersen
Søren Jørgensen
Oluf Poulsen

anerkender og gør hermed vitterligt for alle, at vi i den værdige treenigheds navn har optegnet denne regel og vedtægt i Gud Faders, Søns og Den Helligånds navn os fattige mænd her i førnævnte by til nytte, gavn og bedste, at Gud vil give os den nåde at gøre hver ret og skel, da skriver vi i denne by lov og regler skal holdes strengt, og oldermanden skal kunne opslå og bruge efterskrevne punkter og artikler som skal efterfølges.

1. kapitel

Først skal fire gildebrødre (lavsmedlemmer) udnævne oldermand og skursmænd (nævninge) menigmand til gavn og bedste den næste søndag efter kyndelsmisse, og hvem der siger nej til dette og ikke vil være det, skal give ½ tønde øl til vide. (vide = de, der har skrevet under på reglerne, altså fælleskassen)
(1 tønde øl = 131,4 liter)

2. kapitel

Ligeledes skal alle regler, som bliver vedtaget og skrevet fra kyndelmisse til næste kyndelmisse udgives den næste søndag efter kyndelmisse, og hvis de ikke bliver udgivet som foreskrevet, da skal oldermand, nævninge og menige bymænd gå i deres gårde uden husfred, gårdfred og godsejerens forvalter med følge skal lade dem pante for 4 kander øl og drikke dem straks. (1 kande øl = 1,93 liter)
De, der ikke følger med for at pante eller vise bud, skal pantes for 4 kander øl.

3. kapitel.

Ligeledes skal husmænd og indsiddere også pantes for deres del af reglerne ligesom gårdmændene.

4. kapitel

Ligeledes når oldermanden kalder til samling på bymændenes vegne, skal den der ikke adlyder betale med 1 skæppe rug til fællesskabet. (1 skæppe korn = 17,39 liter)

5. kapitel

Den, der vil optages som en af bymændene, skal give ½ tønde øl for sig og ½ tønde øl for sin hustru.

6. kapitel

Ligeledes må ingen efter denne dag optage nogen som husfolk i deres hus uden bymændenes samtykke, hvis det overtrædes bødes der med ½ tønde øl.

7. kapitel

Ligeledes skal den, der har husfolk, som er skiendegiester (ufredelige, skaber skænderier) eller bruger ukvemsord, tyveri mod gærder, ris eller anden uærlig gerning, han skal lovlig tilsiges, og hvis han ikke skiller sig af med disse husfolk inden 8 dage derefter, skal han pantes for 1 tønde øl.

8. kapitel

For hver flok gæs, som kommer i vangen (her kornmarken), for hver gang det sker bødes med 2 skilling.

9. kapitel

Den, der lader krager og skader bygge hos sig i sine træer, giver til fællesskabet 1 skæppe byg.

10. kapitel

Den mand, der giver stald og foder til vores tyr, han skal udpeges på Sankt Sørens dag (23. oktober), og hvis han ikke vil det, skal han pantes for 5 tønder øl til vort samfund, og ydermere give erstatning som det sig hør og bør.

11. kapitel

Hvis tyren ikke bliver fodret som det må anses for at være forsvarligt, da skal ham, der har tyren i stald bøde en tønde øl til bymændene og desuden yde mere erstatning efter vort samfunds indhold.

12. kapitel

Hvis en mand skjuler, at nogle af hans køer eller kvier har været løbet af bytyren, skal han bøde med ½ tønde øl til bymændene.

13. kapitel

Alle menige mænd skal have lov at benytte sig af bytyren, og den, der har tyren i ophold må ikke hindre at det sker.

14. kapitel

Den mand, der pløjer eller slår fra sin nabos jord, skal give hver gang det sker 1 mark (rettet til 1 skæppe byg) og 4 kander øl til synsmændene og desuden 3 skilling til kongen.

15. kapitel

Når en gildebroder eller gildesøster (medlem af byfællesskabet) afgår ved døden, og et andet medlem ikke kommer for at våge, hvis han er tilsagt, skal der bødes med 1 skæppe byg. Og den, der ikke følger til graver og sørgeprædikenen i kirken og bliver til graven er kastet til og prædikenen er forbi, skal bøde med 1 skæppe rug.

16. kapitel

Den, der hugger på en andens skovskifte eller giver en anden lov til at hugge, hvor det ikke er til skade for ham selv eller hans fæstede ejendom, skal hver gang det sker betale med 1 skæppe byg og 3 mark til kongen.

17. kapitel

Vore rugvangsgærder skal være helt færdige på Sankt Jørgens dag (23 april), og bygvangsgærder lukket 14 dage før Sankt Valborgs dag (1. maj). Ellers skal der bødes med 1 skæppe byg for hvert hul og for hver nat, gærderne ikke er færdige 1 mark.

18. kapitel

Enhver mand eller hans folk, der afsløres i at træde en anden mands gærder ned eller tage noget af samme, skal for hver gang det sker bøde med 1 tønde øl.

19. kapitel

Den, der laver en ulovlig vej eller sti over en anden mands korn eller eng, skal betale en bøde på 1 skæppe byg og desuden 5 mark til kongen.

20. kapitel

Den, der holder gæs, skal selv holde gase til dem, eller betale en bøde på 1 skæppe byg.

21. kapitel

Hver mand skal give møde første søndag efter Sankt Valborgsdag og fremlægge opgørelse for antallet af deres husdyr. Den, der afsløres i at skjule noget af deres kvæg, skal bøde med 1 tønde øl for hvert stykke høved, han skjuler. Den, der ikke møder, skal betale 1 skæppe byg til byfællesskabet.

22. kapitel

Bliver en gildesbroder eller gildessøster (medlem af byfællesskabet) syg om høsten, da skal hvert medlem låne dem en dags arbejde eller bøde med 1 skæppe byg.

23. kapitel

Den, der sætter deres hest med føl i vangen, skal for hver gang det sker, bøde med 1 skæppe byg.

24. kapitel

Hvad et flertal af bymændene vedtager til gavn og nytte for byen, skal de andre samtykke i og efterfølge.

25. kapitel

Den som vil omlægge vor gade, skal opfylde den og holde den i forsvarlig stand, hvis han som lovligt har omlagt den. Vejen skal opfyldes med sten og grushvor og hvilket sted, det findes, 14 dage efter det er påkrævet, eller bøde til byen 1 tønde øl og 3 mark til kongen.

26. kapitel

Den mand, som sælger eller giver til andre end byens mænd af vort græs enten i hegnet eller fælleden uden menig mands samtykke, han skal bøde med 1 tønde øl.

27. kapitel

Hvem, som byder nogen i fores fællesskab vinter eller sommer, og byder dem, der er indbudt, noget, han skal selv betale det, han har indbudt til, og den indbudte skal være med til at betale.

28. kapitel

Den, der indbyder en gæst, skal sørge for gæsten.

29. kapitel

Den der slår sin gildebroder eller -søster blå eller blodig, skal bøde med det han slår og til lavet give ½ tønde øl og 3 mark til kongen.

30. kapitel

Den, som kalder gildebroder eller -søster skalk eller tyv eller andre ukvemsord, som kan skade deres ære, giver til lavet (lavet = byfællesskabet) ½ tønde øl.

31. kapitel

Den, som lyver om en anden eller forbander en anden, giver til fællesskabet 1 skæppe byg.

32. kapitel

Den, som i hus eller stue, i vægge, tag, ris eller andet sted skjuler sine våben, hvis vi er i en forsamling og foruretter nogen dermed, bøde derfor 1 tønde øl.

33. kapitel

Ligeledes skal den, som bærer våben i vort gildeshus, og som er indbudt, enten han går ud eller ind bøde 1 skæppe byg til fællesskabet.

34. kapitel

En gildebroder eller gildesøster som snakker om eller angiver nogen til øvrigheden, fogeden eller skriver, præst eller degn, uden at det kan være til menig mands nytte eller gavn, det være sig husfolk, indsiddere, gårdmænd, mænd eller koner, som hører til gården, da skal han være lyst ud af byens lav og intet have dermed at sige eller svare, inden de har bødet for lavet eller loven.
Er det en husmand, da skal menige bymænd, hvis det bliver dem bekendt, pante ham for 3 mark. Er det en indsidder der forbryder sig, da skal han straks forvises fra byen, og hvis den, der har indsidderen i sit hus ikke skiller sig af med ham, da skal menige bymænd straks pante ham for 3 mark, uden husfred eller gårdfred i nogen måde.

35. kapitel

En gildebroder eller gildesøster, som tager eller bortgiver noget, som ikke har været af egen avl, det være sig skæpper korn, bygkærner eller havrekerner eller mælk, skal være lyst af vort lav og siden ikke være gildet (fællesskabet) værdig, og dernæst erstatte.

36. kapitel

Hvis en mand lejer sin græsning hen til en udenbys mand, hvad enten det er i Uldrup eller under Bøgebjerg, og han ikke holder det i så god indhegning, som naboerne har krav på, og som han ville have gjort, hvis han selv havde det, da skal han være tiltalt af husbonden (godsejeren) efter loven og siden betale naboerne og holde dem skadesløse eller bøde til byen med ½ tønde øl.

37. kapitel

Den, der ikke har holdt hegn eller gærder i så forsvarlig stand, som de 6 synsmænd mener er påkrævet, kan ikke kræve erstatning, dersom andres svin eller andre dyr er gået gennem gærdet, fordi det ikke har været holdt rigtigt i stand.

38. kapitel

Den mand, hvis bæster eller svin gentagne gange gennembryder en anden mands gærder eller indhegning, skal betale dobbelt bøde i forhold til bylovens indhold.

39. kapitel

For hver flok svin som kommer ind på fællesjorden, betales 2 mark i bøde.

40. kapitel

Hvem, som brænder eller brændelader en andens tagskifter (område med tækkerør), bøde derfor en skæppe byg.

41. kapitel

Den mand, der ikke har kreaturer til sit græs, når dyrene skal på marken, skal lade naboers kvæg græsse, og for hvert dyr skal naboen give 6 skilling. Hvis der ikke er kreaturer i byen, så må der tages dyr udefra dog med menigmands samtykke.

42. kapitel

Den, der ødelægger en andens hegn eller gærde og enten rider eller kører igennem det, skal bøde med 1 skæppe byg.

43. kapitel

Oldermand og skårsmand (nævning) skal tage 2 mænd, som de selv vælger, til at syne indhegningens gærder årligt, eller når der er behov for det, og ingen må modsætte sig det. Hvis et gærde ikke er i orden, eller der klages over det, skal der betales en bøde på 1 kande øl, som drikkes på stedet. Den, der ikke gør gærdet i stand, skal bøde 1 skæppe byg til byfællesskabet.

44. kapitel

Den som pløjer en alfarvej eller et stykke fællesjord, skal betale en bøde på 1 skæppe byg.

45. kapitel

Ligeledes skal de give 2 skilling, dansk, for 1 fjerdingkar (1 fjerdingkar/fdk = ¼ skæppe) byg og siden opad 8 rigsbankdaler skilling for 1 skæppe byg.

46. kapitel

Den, der lader nogen skrive med uret, og det bliver bevist, at det er uret, da skal han selv udrede beløbet i bøde.
(Den, der kræver penge af en anden med uret, skal selv betale beløbet i bøde, hvis det bevises, at kravet er uretmæssigt)

Kapitel 47

Ingen må slippe sine dyr løs på marken, før naboerne har høstet og hjembragt deres korn eller hø. Den, der gør det, skal give byen 1 tønde øl og desuden 3 skilling til kongen.

Kapitel 48

Den, der har myndighed og er oldermand, skal forfølge sager, der kan forefalde på byens vegne.

Kapitel 49

I en tvist, skal oldermanden udtage 4 medlemmer af bylavet, der beslutter, hvad der i en sag skal afgøres eller foretages, byen til gavn og nytte.

Kapitel 50

Den som i en tvist har givet sig af med at sværge og det senere bliver modbevist, giver derfor til fælleskassen 1 skæppe byg.

Kapitel 57

Den, som ikke møder i rette tid på vor gade, når der er noget at gøre på kongens eller byens vegne, eller når han har fået bud af enten oldermand, nævningsmand eller sognefoged, med mindre de er sengeliggende eller sat i husbondens (godsejerens) forretninger, så de ikke kan komme, skal betale en bøde på 1 skæppe byg.

Kapitel 58

Den, der ikke møder til rette tid eller hvis han får bud til stævne om søndagen, og som har gæs eller svin på marken, skal for hver gang han findes forsømmelig betale 1 skilling til fælleskassen.

Kapitel 59

Hvis en gårdmand får til opgave at skaffe en ung bytyr for den gamle, når den ikke længere er tjenlig, han skal skaffe en som er forsvarlig, eller stå til ansvar for den efter naboernes vedtægter.

Kapitel 60

Den, som bliver skrevet (skriftlig anmeldt) at hans dyr har anrettet skade, og han bliver vred over det enten på markens ejer eller nogen anden, skal bøde med 1 skæppe byg.

Kapitel 61

Ingen må drive stakler (stakler = tiggere) bort eller drive dem længere, end til solnedgang. Hvis han gør det, skal han betale en bøde på 1 skæppe byg.

Kapitel 62

Mænd og indsiddere, som har heste og vogne, skal køre stakler væk fra byen eller give 1 skæppe byg.

Kapitel 63

Hvad som kommer til byen med hjord eller hjart, det skal den som byens tavle have begyndende først på, hvad det end være kan.
(Hvis en kommer til byen med en drift dyr, skal den, der har opsyn med byens husdyr, straks have at vide, hvilken drift, det drejer sig om.)

Kapitel 64

De mænd, som får til opgave at gå byens ærinde, hvad enten det er for øvrigheden eller andet sted, skal gøre det så forsvarligt, som var det for dem selv, eller bøde med 1 skæppe byg hver.

Kapitel 65

Hvis der kommer gæs eller svin på kornmarken, og ejeren ikke vil indrømme, det er hans, da kan menigmand tage dyrene ind, og først aflevere, når han har fået en potte brændevin.

Kapitel 66

Den, der afsløres i enten ved dag eller nat at komme med nogle stave (stolper, stænger) til bys eller med nogle stykker ris eller tørv, som kan være taget af en anden mands gærde, det være sig gårde eller huse, for hver gang det sker, skal der bødes med 8 skilling, dansk.
Er det husfolk, som sidder til leje, da skal de forvises fra byen som var de tyve, og den, der har lejet ud til dem, skal bøde med 1 skæppe byg.

Kapitel 67

Ligeledes skal den, som skjuler det og ikke fortæller om det, når vi kommer til stævne den første søndag efter det skete, da skal det skrives på hans egen tavle den første gang vi kommer til stævne igen siden forrige møde.

Kapitel 68

Ligeledes den, som opdages i at skjule noget, når tavlerne bliver opregnede og bagefter går og skumler om det, da skal det skrives på hans egen tavle, som en anden ellers kunne være dømt for.

Kapitel 69

Den mand, der er oldermand, han skal tage vare på at vores yderbrev (fæstebrev) eller bylov ikke kommer til skade, så vi må lade den omskrive og har betalt for det, han skal betale med ½ tønde øl til byfællesskabet.

Kapitel 70

Den, der har nogen jord indhegnet, det være sig med hegnet eller leddet, skal lukke det forsvarligt. Hvis det ikke er gjort, og de får skade af en anden mands dyr, da skal de selv betale skaden og sørge for at udbedre hegnet.

Kapitel 71

Endvidere skal 2 mænd, en for hver sjette, have opsyn med vores ellemose om sommeren, når de slår græs, for at der ikke skal blive hugget nogen stænger eller årsspirer skåret af.
Ligeledes skal det være om vinteren, når det er sådan, at det er så frosset, at de kan gå derud eller køre. Hvis de to mænd er forsømmelige, og der sker nogen skade, skal de betale, som om de selv har forvoldt det ½ tønde øl til byen.

Kapitel 72

Den, der hugger vidjer andre steder end på sit eget, skal bøde med en fjerding øl så god som 3 mark.

Kapitel 73

Byens naur (bor, der kan bore gennem svært tømmer) skal være hos oldermanden, og hvis der er andet, som byen har til fælleseje, skal det gå fra mand til mand, og de skal føre tilsyn med det, som om det var deres eget. Passer de ikke godt nok på det, skal der gives en bøde på en fjerding øl, så god som 3 mark. Hvis oldermanden låner eller lejer den (boret) ud til nogen anden uden menig mands samtykke og hjemmel, da skal han bøde til efter ovenstående regel, og hvis nogen kommer og låner nauren, og de ikke leverer den tilbage så snart de er færdige med at bruge den, da skal de bøde med 1 skæppe byg, og oldermanden har pligt til at efterse, at den ikke har taget nogen skade.

Kapitel 74

Oldermanden skal læse disse foreskrevne punkter og artikler højt tre gange om året og skrive nye regler ind, når de er vedtaget og oplæse dem næste gang der er samling.

Kapitel 75

Når nogen har en gial hest (en vallak?), da skal enhver vide at holde dem på sin egen græsning og sine egne skifter. Hvis nogen forbryder sig mod dette, da skal der for hver gang bødes til byen med ½ tønde øl.

Kapitel 76

Således har vi menige bymænd i Aalstrup vedtaget om vores bylov, og der må ikke gøres nogen undtagelser for nogen mand. Hvis en mand ikke vil overholde byloven til skade for hans nabo, da skal han bøde til byen med 1 tønde øl så god som 2 rigsdaler, to potter brændevin og tobak for 4 skilling dansk.
Når en mand er afgået ved døden, og hans efterladte hustru bliver siddende eller er enke på den tid, byloven kunne give hende ret til at blive medlem, da skal hun betale ½ tønde øl og to potter brændevin.

Alle de forhen anførte bøder af såvel øl, brændevin og korn, må ikke anvendes til drik eller fylderi, men skal bruges til byens nytte og gavn til enhver, som i adskillige tilfælde kan forefalde alt efter hans kongelige majestæts allernådigste lov.

På disse vilkår oppebærer jeg denne bys lov.

Åkjær, den 20. oktober 1758

Thøger Lassen

Forevist for retten på Hads-Ning Herreds Ting den 27. oktober 1758

Attesteres: Knud Engelbrecht

Aalstrup bys tyr modtages førstkommende mikkelsdag af Morten Rasmussen for 4 rigsdaler sølv og 4 lispund (et lispund = 16 pund = 7,94 kg) hø af hver mand. Derefter går han rundt fra mand til mand for samme pris hver vinter, som regnes fra mikkelsdag (29. september) til majdag (1. maj). Enhver andens ko, som kommer til tyren, betales til oldermanden.
Høet leveres hver kyndelmisse (2. februar) og pengene majdag, hvor tyren synes og kasseres, hvis han ikke er fed og forsvarligt fodret.
Vedtaget af 9 aalstrupmænd.